Carnival er i forvejen rederiet med de fleste unge og børnefamilier, men nu skal det mere voksne publikum have områder på Carnival Inspiration, hvor freden sænker sig.
Når Carnival Inspiration er klar til at sejle ud i Caribien i næste måned, bliver det det første store skib med decideret “adgang forbudt for børn” på et bestemt område.
Det nye område navngives Serenity (fredelig), og bliver et stort område med udsigt, sol, stole, to jacuzzi pools og alle afslapningsmuligheder. I området, der bygges som et led i et stort 250 mio. dollar udviklingsprogram med henblik på andre af rederiets skibe.
“Vi forsøger hele tiden at forbedre og udvikle vore krydstogter med nye initiativer. Dette er et unikt tilbud til dem, der søger afslapning og ro,” siger salgs- og marketingchefen fra rederiet i Miami.
Det han ikke siger er, at de mange børn efterhånden er ved at blive en belastning netop for det publikum, som ikke ønsker at holde ferie på krydstogt med en børnehave. I hvert fald ikke, når de ikke selv har børn med. Derfor vælger de andre rederier, hvor børnene ikke er så dominerende som hos Carnival.
Når man har prøvet et krydstogt med 1.300 børn om bord, behøves der ikke yderligere forklaringer.
-ejv