- STANDBY.DK - https://standby.dk -

16 flyselskaber på sort flyliste

Se listen her.

Africa Lines (Central Afrikanske Republik), Air Memphis (Egypten), Air Van Airlines (Armenien), Central Air Express (Congo), ICTTPW (Libyen), International Air Tours (Nigeria), Johnsons Air (Ghana), Silverback Cargo Freighters (Rwanda) og South Airlines (Ukraine). Air Koryo (Nord Korea), Air Saint-Thomas (US Virgin Islands), International Air Service (Liberia), Air Mozambique (LAM og Transairways) og Phuket Airlines (Thailand).
Det er listen over de første selskaber, hovedsagligt fra Afrika, som er blevet sortlistet i EU. Alle disse selskaber har fået startforbud i Frankrig og Belgien.
EU siger at en liste af flyselskaber, som vil blive sortlistet i hele EU kommer i løbet
af seks måneder. Schweiz ventes at udsende sin liste inden.
USA og Storbritannien har allerede en liste hvor flyselskaber er sortlistet. Den sorte liste har været på vej i årevis, men beslutningen blev truffet efter fem flystyrt i sommer, bl.a. 16. august i Venezuela hvor 152 franskmænd blev dræbt.
Kritikken går dog på, at Frankrig ikke har været skrap nok med sin liste. West Caribbean Airways, Colombia, som var indblandet i styrtet i Venezuela, kom ikke på listen. Det gjorde heller ikke det tyrkiske flyselskab Fly Air, selv om et fly fra netop Fly Air blev grounded af sikkerhedshensyn i Paris fornylig.

Skrevet af