- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Turismen får glæde af Elton John

For en stund vil Fyn komme læberne hos millioner

For en stund vil Fyn komme læberne hos millioner af Elton John fans verden over, når han spiller i Odense, som globalt mest er kendt for at være H.C. Andersens fødeby. Nu starter en anden verdenskunster sin turne, hvor etatsråderne tidligere slog deres folder. Den slags er effektiv markedsføring, som kan udnyttes af turistbranhchen på Fyn.



Men der skulle lange forhandlinger til, før kontrakten om en Elton John koncert i Odense kunne underskrives.



– Det har taget to år. I august fik vi mulighed for at byde på koncerten, og kontrakten blev underskrevet for 14 dage siden, siger Hans Qvistgaard fra koncertarrangøren JVB til radio Fyn.



Det er første gang, at JVB arrangerer en koncert med en vaskeægte verdensstjerne.



– Vi lavede en koncert med Joe Cocker i Den Fynske Landsby for et år siden. Den koncert var faktisk starten på vores samarbejde med en københavnsk koncertarrangør, der normalt har kontakterne til de helt store navne. Det samarbejde sikrer, at vi nu kan få Elton John til Odense, siger Hans Qvistgaard.



Såvel JVB og Odense Sport og Event håber, at Elton John bliver det første af flere musikalske verdensnavne på Fyn.



– Hvis denne her koncert bliver en succes, så håber vi, at vi kan arrangere endnu en, siger Niels Thorborg, der er bestyrelsesformand i Odense Sport og Event




Skrevet af