Ser man bort fra de ulønsomme datterselskaber, strejketab, bøder for kartelvirksomhed og ødelagte fly, tjener SAS penge.
Med de seneste nedskæringer, som koncernchef Mats Jansson forelagde tirsdag, har SAS de seneste 10 år haft reduktioner i omkostningerne på ca. 20 milliarder kroner.
”På kernevirksomheden er det noget mindre, men nedskæringerne er gennemført og kommet kunderne til gode i form af lavere billetpriser”, hævder investorkontakt i SAS, Sture Stølen overfor avisen Dagens Næringsliv.
”Hvis man ser bort fra Spanair, problemer med Q400, bøde for kartelvirksomhed i cargo og restruktureringsomkostninger, så havde SAS et overskud på ca. 100 millioner kroner i fjor, siger Sture Stølen.
Hertil kommer store tab på grund af strejker og selskabets ejerandel på 20% i British Midland, som stadig ikke er solgt, har påført SAS milliardtab.