- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Egyptair flyver videre

FLYSELSKABER: Trods undtagelsestilstand i Egypten med mange hundrede omkomne i navnlig Cairo, er hovedstadens internationale lufthavn åben. Egyptairs passagerer på ruten fra København skal primært videre til Asien, Østafrika og andre dele af Mellemøsten.

”Situationen i Egypten er kritisk, men lufthavnen i Cairo er åben og tilgængelig, også for transitpassagerer. Lufthavnen melder om normal drift,” siger Julie Damgaard, nordisk salgschef for Star Alliance-medlemmet Egyptair, til standby.dk

Udtalelsen faldt inden der torsdag aften kom skærpet rejsevejledning fra Udenrigsministeriet, hvor ministeriet nu også fraråder ikke-nødvendige rejser til turistområderne langs Rødehavet (herunder Hurghada) og Aqababugten (herunder Sharm el-Sheikh og Taba).”

Der er i øjeblikket udgangsforbud i Egypten mellem kl. 19 aften og 06 om morgenen. ”Men det gælder ikke for flypassagerer med en gyldig flybillet og pas på sig,” tilføjer Julie Damgaard.

Egyptair har fem flyvninger om ugen mellem Cairo og Københavns Lufthavn. Trods den skærpede rejsevejledning flyver Egyptair videre og melder om næsten fulde fly gennem denne måned.