- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Eksperter skal gøre Danmark verdenskendt

TURISME: ”Markedsføring af Danmark” er overskriften på det femte møde på Turismens Vækstråd, som holdes i eftermiddag på Hilton Copenhagen Airport.

TURISME: ”Markedsføring af Danmark” er overskriften på det femte møde på Turismens Vækstråd, som holdes i eftermiddag på Hilton Copenhagen Airport.

HORESTA har nedsat Turismens Vækstråd med 40 topledere fra virksomheder med tilknytning til turismen. Vækstrådet har udpeget tre ”Must Win Battles”, der skal nås for at opfylde rådets mål om forøgelse af turismens bidrag til bruttonationalproduktet med 10 milliarder kr. om året i 2020.

Det ene af de disse ”slag” (MWB’er) er en styrkelse af markedsføringen af Danmark. Dette emne debatterer eksperterne på det lukkede møde i eftermiddag på Hilton.

På mødet skal Vækstrådet diskutere, hvordan Danmark kan nytænke markedsføringen. Mødet holdes i samarbejde med VisitDenmark og har overskriften: ”Hvordan kan vi sammen gøre Danmark verdenskendt”.

På mødet taler vækstrådets formand, Mads Lebech og VisitDenmarks adm. direktør, Jan Olsen, der også er medlem af rådet. Desuden bliver delt erfaringer fra en række af events, eksport-, kultur- og turismefremstød præsenteret af Sport Event Denmark, Kulturstyrelsen, VisitDenmark, Wonderful Copenhagen samt Crone & Co.