- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Eksprestog til Charles de Gaulle

Efter mange års tøven har Frankrigs regering nu søsat projektet, der skal forbinde hovedstaden Paris og storlufthavnen Charles de Gaulle med eksprestog.

Efter mange års tøven har Frankrigs regering nu søsat projektet, der skal forbinde hovedstaden Paris og storlufthavnen Charles de Gaulle med eksprestog.

Transportminister Frédéric Cuvillier siger, at byggeriet af de otte kilometer spor, der kræves for at komplettere den eksisterende jernbane skal starte i 2017, skriver travelreport.se.

Projektet ventes at koste 1,7 milliarder Euro (ca. 13 milliarder kroner). Når banen er færdig i 2023 vil den 32 kilometer lange nonstop-rejse mellem Gare de l’Est og lufthavnen tage 20 minutter. Det er den halve rejsetid af dagens alternativ med lokaltog.