- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ekstra fly i efterårsferien

Bravo Tours indsætter to ekstra fly til Gran Canaria og Tenerife i efterårsferien for at følge med efterspørgslen.

Bravo Tours indsætter to ekstra fly til Gran Canaria og Tenerife i efterårsferien for at følge med efterspørgslen.

”Det er lykkedes os at skaffe to ekstra fly – et til Gran Canaria og et til Tenerife. Det giver danskerne muligheden for at rejse i skoleferien. Samtidig bliver de ikke mødt af ’udsolgt’ som i skolernes sommerferie – i hvert fald ikke endnu”, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Det er ikke tilfældigt at begge fly sætter kurs mod De Kanariske Øer: ”Der er sol og varme. Og lige nu er det dét, der er allervigtigst for vores gæster. De vil til stranden, nyde varmen og poolen – præcis som vi er vant til om sommeren. Men mange gik forgæves og det håber jeg, vi nu løser med flere pladser i efterårsferien”, siger Bravo Tours rejseambassadør, Stig Elling.