- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ekstra flyafgang øger Air Berlins styrke i København

FLYSELSKABER: Air Berlin – Københavns Lufthavns 10. største flyselskab - fortsætter sin vækst. Sidste år havde Oneworld-medlemmet 331.000 passagerer i Københavns Lufthavn, en stigning på 24,5 pct.

Paul Gregorowitsch, Chief Commercial Officer i Air Berlin, salgschef i Danmark, Lina Nordlander, Otto Gergye, Vice President Sales Scheduled Services, og chef for selskabet i Norden, Jan Andersted.

FLYSELSKABER: Air Berlin – Københavns Lufthavns 10. største flyselskab – fortsætter sin vækst. Sidste år havde Oneworld-medlemmet 331.000 passagerer i Københavns Lufthavn, en stigning på 24,5 pct.

I går havde Air Berlin pressemøde i København for at markere, at man for nylig fik sin fjerde daglige afgang mellem København og Berlin.

Omsætningen på ruterne til USA går fint, lød det fra Air Berlins repræsentanter. Selskabet har to helårlige ruter fra København til sine hovedlufthavne, Berlin og Düsseldorf. Ligeledes flyver det i sommersæsonen fra København til Mallorca.

Air Berlin sætter samarbejdet med Etihad Airways fra Abu Dhabi højt, Etihad ejer knapt 30 pct. af det tyske Oneworld-medlem.

Air Berlin åbnede i 2006 på Norden med Københavns Lufthavn som første stop. I dag har selskabet op til 23 daglige fly mellem Norden – Danmark, Norge, Sverige og Finland – til primært Tyskland, men også til Wien. Og der er planer om yderligere trafik.