- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates drøfter partnerskab med AA

President Tim Clark bekræfter forhandlinger med flere USA-baserede flyselskaber.

Forhandlingerne om partnerskab med American Airlines har stået på i et par år og Emirates håber meget snart, at forhandlingerne resulterer i et partnerskab uden om de etablerede alliancer, men Tim Clark understreger, at sagen nu er i AAs hænder.

 

Det Dubai-baserede flyselskab har netop indgået et ti-årigt partnerskab med australske Qantas, som er med i Oneworld alliancen. Tim Clark fastslår at Emirates vil videreføre sin politik med at søge individuelle partnerskaber og forblive uafhængig af de globale alliancer. For eksempel har man code share aftaler med 14 flyselskaber.

 

“Hvis vi for eksempel var medlemmer i Staralliancen, er jeg sikker på, at vi ikke kunne have startet vores nye rute Dulles International Airport, fordi Star og Frankfurt ville have forbudt det”, siger Tim Clark.

Skrevet af Flemming Juul