- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates genindsætter A380

Emirates vil genindsætte en af sine Airbus A380 på ruten fra Dubai til New York næste år efter styrket Wall Street business.

Flyselskabet standsede sine flyvninger med super-jumboen i juni og indsatte i stedet gigantfly på ruterne til Toronto og Bangkok. Nu genåbnes altså ruten til New York efter erkendelsen af, at både Dubai og Wall Street er ved at overvinde den voldsomme økonomiske nedtur.

 

Ifølge senior vice-president commercial operations worldwide Richard Vaughan mærker flyselskabet en stigende efterspørgsel på ruten. Det er ikke mindst den luksuriøse del af ferietrafikken, der er steget, og hertil kommer nu også vækst indenfor erhvervssekmentet.

Skrevet af Flemming Juul