- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates hæver priserne

Flyselskabet Emirates har besluttet at hæve sine billetpriser på alle markeder på grund af de stigende oliepriser.

Emirates oplyser ikke, hvor store prisstigninger, der bliver tale om, men siger, at der vil blive tale om varierende prisstigninger på de forskellige markeder og ruter.

 

Oliepriserne er steget på det seneste som følge af de folkelige opstande i de olieproducerende regioner Nordafrika og Mellemøsten.

 

Emirates åbner 1. august en ny rute fra Københavns Lufthavn med daglige forbindelser mellem Dubai og København. Selskabet sætter en Airbus A330-200 med plads til 237 passagerer fordelt på tre klasser ind på ruten.

 

Skrevet af webredaktionen