- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates har nu 100 Airbus A380

Emirates modtog i weekenden sin Airbus A380 nr. 100. Det skete ved et større arrangement hos flyproducenten Airbus i Hamborg.

Ali Al Ahmed, UAEs ambassadør i Tyskland – Sheikh Ahmed bin Saeed Al-Maktoum, Emirates bestyrelsesformand og CEO – Tom Enders, Airbus CEO – senator Frank Horch fra Hansestad Hamborg – Dominic Horwood, Director Customers & Services – Fabrice Brégier, COO i Airbus og præsident for Airbus Commercial Aircraft ved overdragelsen af Airbus A380 nr. 100 til Emirates.

Emirates modtog i weekenden sin Airbus A380 nr. 100. Det skete ved et større arrangement hos flyproducenten Airbus i Hamborg.

Flyselskabet har siden 2008 fløjet med verdens største passagerfly, der bl.a. har brusebad ombord. I dag flyver det store dobbeltdækkerfly til 48 byer på seks kontinenter. Sidste år fløj mere end 330.000 passagerer med Emirates fra København til Dubai og videre ud i verden.

Sheikh Ahmed bin Saeed Al-Maktoum, Emirates bestyrelsesformand og CEO: “Det er et stort øjeblik for Emirates, for Airbus og vores mange partnere, der er involveret i A380 programmet. Der er ingen tvivl om, at A380 har haft en positiv betydning for flyproduktionen ved at understøtte tusindvis af jobs og give anledning til innovation og udvikling af nye produkter indenfor fx ground handling, catering, lufthavnsbyggeri og produkter til flykabiner.”

“A380 har løftet flyveoplevelsen til et nyt niveau. Flyet i sig selv er et foregangseksempel på ingeniørarbejde. Det er verdens største kommercielle passagerfly, men lydsvagt og effektivt, og hos Emirates har vi udnyttet vores fly til at gentænke hele flyveoplevelsen og de produkter, der knytter sig til den. Vores piloter elsker at flyve den og vores kunder elsker at flyve i den.”

Emirates har i alt bestilt 142 Airbus A380 til en samlet værdi på 390 milliarder kroner. Selskabets ordrer på A380 udgør over 40% af den totale ordremængde på flytypen.
Rolls Royce leverer motorerne til A380 nr. 100. Flyet har tre klasser: 14 private suiter på First Class, 76 sæder på Business Class og 426 sæder på Economy Class. Flyet udstilles på det kommende Dubai Air Show og vil derefter blive taget i brug.

I dag har mere end 85 millioner passagerer i hele verden fløjet med Emirates A380.

Emirates investerer 3,5 milliarder kroner i vin

Emirates leverer røde roser til Valentinsdag

Emirates udvider på Stockholm