- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates og Spies i samarbejde

Dubai er danskernes hurtigst voksende rejsemål. I år ventes over 350.000 danskere hertil og nu har Spies - sammen med sine nordiske søsterselskaber – indgået aftale med Emirates om at sende 10.000 gæster til Dubai.

Det +5-stjernede Atlantis The Palm er et verdens mest luksuriøse hoteller på den kunstige ø Palm Jumeirah. Hotellet ligger direkte på stranden, der er masser af rigtig gode restauranter.

Dubai er danskernes hurtigst voksende rejsemål. I år ventes over 350.000 danskere hertil og nu har Spies – sammen med sine nordiske søsterselskaber – indgået aftale med Emirates om at sende 10.000 gæster til Dubai.

Fra København vil det ske med verdens største passagerfly, Airbus 380, som letter hver eftermiddag for at flyve de ca. seks timer til Dubai.

”Dubai er et godt alternativ til andre vinterrejsemål, der på grund af politisk uro lige nu er lukket mere eller mindre. Klima- og prismæssigt er emiratet også et godt alternativ til De Kanariske Øer, som presses af stadig flere turister fra hele Europa. Den øgede tilstrømning har betydet stigende hotelpriser og gjort rejserne til danskernes foretrukne rejsemål dyrere. Ud over at være et rejsemål med minimum 24 grader i dagtimerne byder emiratet på attraktioner i verdensklasse. Samarbejdet med Emirates er med til at sikre vores gæster de bedst tænkelige priser”, siger adm. direktør i Spies, Jan Vendelbo.

”Med næsten 50 hoteller i Emiraterne har vi i dag et af de bredeste hotelprogrammer – og det til overraskende lave priser. Her kan man bo på 5-stjernede luksushoteller til samme pris som på 4-stjernede hoteller i andre dele af verden. Det store og kendte ferieresort Atlantis på The Palm er lige nu et af vores bedst sælgende hoteller – et hotel, hvor man bor med en masse eksklusive faciliteter”, siger Jan Vendelbo.