ONSDAGSKLUMME: ”Hvorfor kan du ikke lide dusørjægerne, som du ynder at kalde dem?”, spurgte en af mine venner forleden. Dybest set er det nok et spørgsmål om millioner af kroner i erstatninger og vældig (amerikansk) aggressiv markedsføring.
ONSDAGSKLUMME: ”Hvorfor kan du ikke lide dusørjægerne, som du ynder at kalde dem?”, spurgte en af mine venner forleden. Dybest set er det nok et spørgsmål om millioner af kroner i erstatninger og vældig (amerikansk) aggressiv markedsføring.
Af Ejvind Olesen
Jeg fik det hele i frisk erindring op til weekenden, da jeg læste i Børsen om Air Help, som nu ifølge bladet er en halv milliard kr. værd. Og med dem flere andre af samme slags. De såkaldte dusørjægere, som går efter struben på flyselskaberne og erstatning for forsinkelser på flyrejsen.
”Hvorfor kan du ikke li’ dem? ” spurgte en af mine venner, som gennem et langt liv har været ansat i et stort skandinavisk flyselskab i flere nøglepositioner og en overgang har været marketingchef i et af vore store forretningsrejsebureauer..
Nu har jeg ikke sagt, at jeg ikke kunne li’ dem, og hvis jeg har, er det i hvert fald under helt private former, for den slags sympatier eller antisympatier kan en erfaren journalist med luftfart som speciale siden 1973, ikke tillade sig at have. Men ambivalent er jeg.
Også med mine erfaringer fra USA og den slags voldsomt aggressive markedsføring, har jeg det skidt.
Når jeg i sin tid så 20 sider i en amerikansk telefonbog i Miami med ‘Har du problemer efter en operation. Jeg er både læge og jurist. Jeg skal kun have betaling, hvis du vinder din klagesag’.
Når jeg har oplevet en læge af den type tilse en deltager i min gruppe. Han tilser hende, beder en bøn og skriver en regning på 25.000 kr., for derefter selv at få en erstatningssag fra et dansk forsikringsselskab, så træder man på min retfærdighedssans.
Det samme som i stormagasinet Macy i New York, hvor en ung ekspeditrive demonstrerer en deodorant for en kunde, men kommer til at spraye lidt for langt, så det også rammer en forbipasserende.
Hun får, læser jeg i New York Times, en erstatning på 10.000 dollars, fordi hun er allergiker. Med 25 procent til advokaten, som ’tilfældigvis’ også var i Macy på det tidspunkt.
For slet ikke at tale om den kvindelige gymnastikinstruktør, som glider på et glat gulv på krydstogtskibet og får ‘advokathjælp’ fra en tilfældig advokat, som også var om bord. Det er de ofte, erfarer jeg. Hun fik en erstatning på en mio. dollar.
”Ring til mig og jeg hjælper dig på krydstogtet, hvis du er uheldig. Jeg skal bare have 25 procent.” Af en mio. dollar er det altså en hel del, skulle jeg hilse og sige.
Hvad gør ‘dusørjægerne’ i Danmark? De er nu medlemmer af DBTA, de har fået foden inden for hos flere af de store business rejsebureauer og får lov at kontakte kunderne direkte. Flere firmaer arbejder også sammen med dem.
Hvorfor sammenligningen med et af verdens grimmeste fisk, Havkatten, som til gengæld smager godt. Det er en stor fisk, som primært lever af muslinger, krabber, snegle og hummere. Især hummere giver den gode smag. Havkatten har meget stærke kæber, som let kan knuse alt hårdt.
I følge den danske ordbog stammer begrebet med hyttefadet blandt andet fra citatet: ‘Mennesker, der ved nytænkning skaber røre omkring sig’.
Det må man sige, at dusørjægerne gør. Ind imellem knuser de også et luftfartsselskab, og flere ofre kan være på vej.
Er flyselskabet forsinket? Lad os køre din sag. Det er ‘gratis’. Du betaler blot 25 procent (og hos nogle yderlige 25 procent af erstatningsbeløbet i moms).
Du kan ganske vist få de samme rettigheder, hvis du skriver til Trafikstyrelsen, og det er ganske gratis. Men styrelsens folk fræser jo ikke rundt lufthavne, hos rejsebureauer, og hvor de ellers kan få kontakt med eventuelt utilfredse kunder, som måske slet ikke aner, at de er utilfredse, før de bliver kontaktet.
Ja, jeg er ambivalent. For jeg kan godt se, at Air Help og Co har retten på deres side med et direktiv fra EU paragraf 261. Jeg ved også, hvordan det har kostet flyselskaber millioner af kroner. Og hvordan det hos nogen er helt fortjent og hos andre dybt uretfærdigt, men det er måske nok loven som trænger til den længe ventede revision.
Jeg erkender, at senest Ryanair med en horribel dårlig planlægning, ligger som de selv har redt. Jeg ved ikke om Norwegian har fortjent det, men jeg ved, de har haft voldsomt mange forsinkelser.
”Hvis du mener, det er uretfærdigt i din verden”, sagde min ven, ”så ret skytset mod loven og ikke mod forbrugerne, som bare udnytter deres rettigheder.
Og hold op med at bruge læger som eksempel. De store netværksselskaber burde ved fælles handling, og sammen med rejsebureauerne, for længst have stoppet udviklingen ved at komme kritikken i møde, og få Trafikstyrelsen anderledes markant på banen,” tilføjer han.
Lad mig så slutte med ønsket om, at flyselskaberne slår sig sammen, finder en aftale med Trafikstyrelsen om informationer til deres kunder, overflødiggør dusørjægerne og hælder havkatten ud af hyttefadet, så den igen må ned på havets bund for at finde sit bytte.