WEEKENDKLUMME: I sommeren 1946 måtte der et nattemøde til, da alle var ved at give op, før man blev enige om en fordeling af trafikken, og at hovedkontoret skulle ligge i
WEEKENDKLUMME: I sommeren 1946 måtte der et nattemøde til, da alle var ved at give op, før man blev enige om en fordeling af trafikken, og at hovedkontoret skulle ligge i Stockholm.- Det skandinaviske broderskab i luften har mange gange været truet. Hvor længe holdet det mon!
Af Ejvind Olesen
Det er ikke bestemt ikke rart for mange danske ansatte i SAS, hvis arbejdsplads nu flytter til Sverige. Nogle får tilbuddet om at flytte med, men de fleste siger sikkert nej tak. Økonomisk hænger det ikke sammen, medmindre der er tale om et højere betalt lederjob.
Det var lige præcis fordelingen af jobs og opgaver mellem de tre skandinaviske lande som betød, at man i sommeren 1946 skulle ud på yderste revle, inden der kunne skrives under på stiftelsen af Scandinavian Airlines.
Året forinden var man kommet så langt, at man nogle måneder efter krigens afslutning i 1945 kunne læse i en bekendtgørelse ”Al flytrafik mellem Skandinavien og USA skal samles under navnet Scandinavian Airlines”.
Det statslige svenske flyselskab ABA var meget længe om at gå konstruktivt ind i samarbejdet om dannelse af det skandinaviske selskab. Længe krævede de 50 procent andel og ville selv udføre flyvningerne. Det blev pure afvist af danskerne og nordmændene.
Efter en række intense møder i løbet af 1946 sluttede det hele. Parterne kunne ikke blive enige om konsortiemodellen. 31. juli 1946 samledes man til et sidste forsøg, og næsten som ved forliget om spareplanen i november i fjor, måtte en del af natten tages i brug. Ikke mindst svenske Marcus Wallenberg rullede skræmmende op for, hvad der kunne ske, hvis man ikke blev enige.
Til sidst trak bestyrelsesformændene for de tre skandinaviske selskaber sig tilbage for at give det en sidste chance med fordeling af ejerandele, jobs og bestyrelsens sammensætning. Ifølge referater fra dengang var man endelig klar til at skrive under kl. 0300 om morgenen de 1. august.
SAS blev et konsortium med 2/7 til Danmark og Norge og 3/7 til Sverige som den største. Bestyrelsen skulle bestå af to mand fra hvert land, og ikke syv som Sverige havde ønsket. Formandsjobbet skulle gå på skift. Hovedkontoret skulle ligge i Stockholm.
Siden er der sket ændringer, men platformen for et skandinavisk selskabs samarbejde, indtil nu i 67 år, var skabt. Hvem andre kan præstere det!
Det har været ved at revne flere gange undervejs. Aftalen har været dyr i visse tilfælde, for eksempel fordelingen af flyvende personale i syvendedel modulen. Nu starter jobbet, hvor arbejdet er.
Mange gange har der især fra dansk side været brok over, at hovedkvarteret ligger i Stockholm. Når de fleste fly alligevel udgår fra København.
Nordmændene har jævnligt ment, at de blev betragtet som lillebror, især hvad langruter angår. I dag er Norge som kunde betragtet større end Sverige, der igen er større end Danmark.
Til gengæld har norske luftfartsaftaler en klar fordel af, at Norge er med i SAS, selv om landet ikke er medlem af EU.
Når SAS den næste runde dag som en enhed om tre år, for slet ikke at tale om 75-års jubilæet om otte år?
Det første er nok mere sandsynligt end det sidste.
God weekend