- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Endnu flere fra Aalborg til Middelhavet

Næste sommer åbner Falk Lauritsen til Alanya fra Aalborg Lufthavn, og nordjyderne tager godt imod de stadig flere flyvninger.

Med stadig flere ruter fra såvel Aalborg som Billund, er der tilsvarende flere muligheder for at flyve direkte fra lokalområde til slutdestination og det glæder direktør Søren Falk Lauritsen, at rejsende fra Nordjylland tager godt imod de nye tilbud.

”Vi har enorm interesse og en flot stigning i antallet af passagerer, der rejser fra Nordjylland til vores destinationer ved Middelhavet. Til næste år vil vi derfor skrue op for kapaciteten, så vi kan tilbyde op til 55% flere pladser end i år”, siger Søren Falk Lauritsen.

Det er ikke mindst rejserne til Kreta og Mallorca, der trækker, men næste år udvider Falk Lauritsen med den populære tyrkiske ferieby Alanya.

Skrevet af Flemming Juul