- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Endnu flere hoteller dropper rygeværelser

HOTELLER: ”Vi har udelukkende ikke-ryger værelser både på Crowne Plaza og Bella Sky,” siger adm. direktør som baggrund for debatten om Lars Løkke Rasmussens rygeværelse – og ikke mindst trenden på danske hoteller.

Allan Agerholm.

HOTELLER: ”Vi har udelukkende ikke-ryger værelser både på Crowne Plaza og Bella Sky,” siger adm. direktør som baggrund for debatten om Lars Løkke Rasmussens rygeværelse – og ikke mindst trenden på danske hoteller.

”Det er mit bestemte indtryk, at der bliver færre og færre danske hoteller, hvor man finder deciderede rygeværelser. På Crowne Plaza og Bella Sky har vi ingen, men det betyder ikke, at vi ikke i en given situation kan indrette et,” siger adm. direktør Allan Agerholm til standby.dk.

Han benægter ikke, at Lars Løkke Rasmussen har boet på Bella Sky på valgaftenen, men han udtaler sig ikke om prisen. ”Vi fandt det helt i orden, at statsministeren fik lov at ryge på værelset. Den service ville vi gerne give ham,” fastslår han.

”Vi tager stilling fra gang til gang, også med hensyn til betaling. Det kan løbe op i 2.000 kr. at rense tæpper og gardiner, men værre er det, at det ikke kan bruges en dag eller to – og hvis hotellet så er udsolgt, koster det naturligvis.

Karakteristisk er det, at selv rygere ofte beder om at få et ikke- rygeværelse,” slutter Allan Agerholm, som også kender til problemerne fra sin dagligdag som næstformand i Horesta.