WEEKENDKLUMME: Det hidtil mest succesfulde skandinaviske samarbejde holdt lige akkurat fanen højt op til 17. september. Da er det 71 år siden for den første flyvning fra Bromma over København til New York. - De norske piloter satte med strejken i denne uge selskabets eksistens på spil.
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: Det hidtil mest succesfulde skandinaviske samarbejde holdt lige akkurat fanen højt op til 17. september. Da er det 71 år siden for den første flyvning fra Bromma over København til New York. – De norske piloter satte med strejken i denne uge selskabets eksistens på spil.
Af Ejvind Olesen
Der vil lyde et ramaskrig, alene for min indledning. Men det er altså ikke mig, men SAS præsident, Rickard Gustafson, der har sagt, at de norske piloter ved deres aktion satte SAS eksistens på spil.
De danske og de svenske piloter har set skriften på væggen, men de norske havde – og har på trods af forliget næppe forstået – at de ikke havde andet at gøre end at gå ind på de samme betingelser, som deres danske og svenske kolleger.
Onsdag eftermiddag, som strejken ville bryde løs torsdag morgen, så det ikke ud til nogen løsning. Piloterne ville slet ikke forhandle, og SAS begyndte aflysningen af de første ca. et hundrede flyvninger. Hvad der fik løsnet knuden om natten, vides ikke på nuværende tidspunkt, og der er i hvert fald også et arbejdsmiljø, som skal heles i nogle måneder.
Den næste prøvelse kommer om godt en måneds tid, når datterselskabet i SAS begynder at flyve fra London til de tre skandinaviske hovedstæder med 25-30 procent lavere driftsudgifter, primært på enhedsomkostninger. Både fra London og Malaga kommer i vinter datterselskabets fly – og hvis de skal nogle smut på indenrigsflyvninger i de tre lande – må de også godt det.
Ligesom SAS kan skrue op og ned på regionalflyvninger til andre udliciterede selskaber med både ATR og CRJ i bl.a. City Jet, og på den måde minimere arbejdspladser i SAS, kan man også vælge at flytte endnu flere fly til det irske datterselskab med helt samme virkning.
Det så de danske og svenske piloter før deres norske kolleger, og i det hele taget er det som om nordmændene slet ikke har den entusiasme over for SAS, som de havde engang, da Sverige, Norge og Danmark kæmpede side om side. Kan det være på grund af Norwegian?
Således er både den svenske og norske stat begyndt at sælge ud af SAS aktierne. Sverige i første omgang fra 21,4 til 17,2 procent og Norge fra 14,3 til 11,5 procent. Mens Danmark har beholdt sine 14,3 procent. Og Sverige er fortsat med i front, takket være Wallenberg koncernens 7,5 procent.
Spiller det da nogen rolle med fordelingen? Ja, det gør det da. Og den danske regering ved godt, hvad SAS betyder for Københavns Lufthavn.
Det vidste man også i 1946, da man 1. august stiftede konsortieaftalen med tre stærke personligheder, som kæmpede for at blive enige om en fordeling, skibsreder Thomas Falck fra Norge, Marcus Wallenberg fra Sverige og den danske civilingeniør Per Kampmann .
Den 17. september 1946 var man så klar til den første interkontinentale flyvning med DC 4 flyet Dan Viking fra Bromma over København til New York. Om bord var 28 indbudte passagerer fra de tre lande, og de landede i New York 25 timer senere.
Otte år senere fulgte åbningen af ruten fra København til Los Angeles over Nordpolen via Grønland og Canada. I 1957 fulgte en ny langrute fra København til Tokyo over Anchorage i Alaska med DC 7 C på 32 timer. Det havde før den tid taget 50 timer.
SAS bare voksede, og samarbejdet styrkedes, mens det nu 71 år efter truer med at revne i takt med lavprisselskaber og øget konkurrence. Tænd bare lysene på lagkagen på søndag.
Spørgsmålet er, om vi nogensinde når et ægte 75 års jubilæum med alle skandinaviske lande som medejere.
Svaret blæser i slipstrømmen fra de fly, der nu igen er i luften.
God weekend.