- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Engelske kongelige fløj med lavprisselskaber

Både engelske prins William og hans hustru samt prins Harry tog lavprisselskaber da de sidste weekend skulle til bryllup hos familiemedlem.

Prins William, hans hustru, prinsesse Kate, samt lillebror prins Harry fløj alle med lavprisselskaber, da de sidste weekend skulle til bryllup i Edinburgh, hvor deres kusine, Zara Phillips, skulle giftes. Og de betalte selv lavprisbilletterne.

 

William og Kate fløj til Edinburgh med lavprisselskabet Flybe fra Manchester, lufthavnen tættest på deres hjem i det nordlige Wales, skriver avisen Daily Express. Parret rejste med deres livvagter, men gennemførte check-in som alle andre passagerer og gik også gennem den normale sikkerhedskontrol.

 

Og lillebror, prins Harry, fløj med Easyjet fra London til Edinburgh – og han betalte de 10 pund, det koster at få bagage med i flyets lastrum.

 

Skrevet af redaktionen