- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Enorm vækst i Dubais lufthavn

Dubai International, som er verdens næsttravleste internationale lufthavn, vil sætte ny rekord i 2013. Det fremgår af lufthavnens passagertal for november, som nåede op på 5.337.544 – en vækst på 9,5% i forhold til året før.

Dubai International, som er verdens næsttravleste internationale lufthavn, vil sætte ny rekord i 2013. Det fremgår af lufthavnens passagertal for november, som nåede op på 5.337.544 – en vækst på 9,5% i forhold til året før.

Hermed har lufthavnen registreret 12 måneder i træk med over fem millioner passagerer og har i årets første 11 måneder haft 60.384.407 passagerer mod 52.363.589 i tilsvarende periode sidste år – en vækst på 15,3%.

Den stærkeste vækst er kommet fra Østeuropa med 56,5% på baggrund af flydubais ruter til 15 destinationer i 10 lande i Europa. Herefter følger Australasia med en vækst på 33,4% takket være Qantas skift af ruter til Dubai tidligere på året. Rusland havde en vækst på 18,8% på baggrund af stigende rejselyst i det store land.

Paul Griffiths, CEO for Dubai Airports: “Væksten har været intet mindre end fænomenal i 2013 med et månedligt gennemsnit på 5,4 millioner passagerer og vi er overbevist om at vi når målet på 65,4 millioner når hele året er opgjort”.

“Dubai Internationals totale kapacitet steg til 75 millioner passagerer da Concourse A blev åbnet i januar 2013 og det følges op med åbningen af Concourse D i starten af 2015. Vi vil fortsat forbedre faciliteterne og vores kundeservice samtidig med, at vores infrastrukturs udviklingsprogram lever op til den solide passagervækst”.