- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Erhvervsrejsebureau fik pris fra Cathay Pacific

Norske Via Travel landede prisen som Ã…rets Rejsebureauagent i Skandinavien. Fremover overvejer flyselskabet Cathay Pacific at have individuelle priser i de skandinaviske lande.

Ikke mange flyselskaber sætter pris på sine samarbejdspartnere blandt rejsebureauer. Cathay Pacific fra Oneworld-alliancen er en undtagelse. De seneste tre år har flyselskabet fra Hong Kong uddelt sin ”Agent Of The Year Awards Scandinavia 2010.”

 

Første gang landede prisen hos Jysk Rejsebureau, sidste år hos norske Australiareiser, mens prisen for 2010 endte hos erhvervsrejsebureauet Via Travel

 

Allan Petersen, nordisk salgschef for Cathay Pacific, siger til takeoff.dk:
”Vi overvejer fremover en separat pris i hvert af de skandinaviske lande. Via Travel i Norge fik sidste års pris for sine fantastiske resultater, hvor erhvervsrejsebureauet har åbnet nye døre for os og været meget innovative. Mens det norske marked sidste år voksede 3 pct. for os – havde Via Travel en imponerende tocifret vækst.”

 

Med tæt på 27 mio. passagerer i fjor og 141 destinationer i 39 lande, er Cathay Pacific et af de store flyselskaber i Fjernøsten. Alene til London Heathrow har selskabet hver dag fire fly. Selskabet flyver også mellem Hong Kong og Amsterdam, Frankfurt, Milano og Paris. Fra sommerprogrammet kom Cathay op på to daglige fly fra Paris, mens selskabets nyeste destination i Europa, Milano, bliver daglig fra 1. juli.

 

De største destinationer for Cathays skandinaviske gæster er udover Hong Kong bl.a. Australien, Filippinerne, Indonesien og Kina. 95 % af Cathays bookinger kommer via rejsebureauerne.

 

Cathay har kun store fly. Og så er Cathay er på vej med en ny business class med en lang række forbedringer. De nye A330 og B777, der leveres fra dette forår, har den nye business class der også gradvist installeres i eksisterende fly i flåden – dog ikke B747’ere, der gradvist skal udfases.
 
Cathay tænker også på forbedringer sine passagerer på økonomiklasse. Her er selskabet allerede på vingerne med bl.a. ”indkapslede” flystole.

 

Norden har en særlig position hos Cathay Pacific – som det største marked målt i passagerer og omsætning, selskabet endnu ikke flyver til.

 

I øvrigt ejer Air China fra Star Alliance 30 % af Cathay.

 

Skrevet af redaktionen