FCM Connect Hub giver brugeren adgang til alle erhvervsrejsebureauet FCM’s rejseapplikationer. Foto: FCM Travel Solutions.

Erhvervsrejsebureau klar med ny tech-løsning

Antallet af IT-løsninger til forretningsrejsende kan gå ud over brugervenligheden, mener FCM Travel Solutions, hvis løsning er at samle flere rejseapplikationer på en fælles platform.

Løsningen fra FCM Travel Solutions er den nye app, FCM Connect. Den giver ifølge erhvervsrejsebureauet den forretningsrejsende én indgang til alle funktioner. Det letter rejsen og åbner for bedre kommunikationen mellem rejsende, booking ansvarlige og ledelse.

”FCM Connect skaber værdi for den forretningsrejsende og virksomheden,” siger Torben Nygaard, country manager for FCM Travel Solutions i Danmark, hvor det er femtestørste erhvervsrejsebureau. Torben Nygaard tilføjer:

”FCM Connect er udviklet til den moderne forretningsrejsende ligesom systemet dækker ledelsens behov for overblik over rejseaktiviteten i detaljer og nemmere håndtere de administrative opgaver. Ved at knytte applikationerne sammen får alle involverede bedre overblik og indsigt.”

FCM Connect HUB er omdrejningspunktet og med single-sign-on har brugeren et enkelt kontaktpunkt til alle FCM’s IT-værktøjer, blandt andet Analytics, Approve, Booking, Secure, Expense og Mobile. HUB kan kundetilpasses til den enkelte virksomheds ønsker både med hensyn til konfigurationen og brugerflade.

Systematiserede rejseinformationer
”Vi har talt med kunderne om, hvad de har brug for, og deres input er indgået i udviklingen af denne samlede løsning, som sikrer, at alle rejseinformationer er tilgængelige og systematiseret fra godkendelse af rejseplan til afregning, og som giver overblik over omkostningerne,” siger Torben Nygaard.

FCM’s moderselskab, Flight Centre Travel Group (FCTG), blev grundlagt i 1981 og er en af verdens største rejsevirksomheder. Der er hovedkontor i Australien og en årlig omsætning på cirka 100 milliarder kroner.

FCM Travel Solutions er et af omkring 40 varemærker i australske Flight Centre Group. Foreløbig har FCM kun ti medarbejdere i Danmark – og 80 i hele Norden. Med en omsætning i sidste regnskabsår i Danmark på 766 millioner kroner er FCM det femtestørste erhvervsrejsebureau.

Relaterede artikler:

Erhvervsrejsebureau jagter vækst i Danmark

Travel managers satte pris på professorer

Store forskelle på rejsebranchens NDC-parathed