- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Et fund af en nyhed

VOR EGEN VERDEN: Der var drama i luften på Rold Storkro, da værten hældte to gæster fra whiskybæltet ud, fordi de optrådte provokerende, og tjeneren brød grædende sammen. Det blev uges topnyhed, og det bedste var, at den var sand, hvor utroligt det end lyder.

VOR EGEN VERDEN: Der var drama i luften på Rold Storkro, da værten hældte to gæster fra whiskybæltet ud, fordi de optrådte provokerende, og tjeneren brød grædende sammen. Det blev uges topnyhed, og det bedste var, at den var sand, hvor utroligt det end lyder.

Når man kan skrive en nyhed om et pensioneret ægtepar fra whiskybæltet i Rungsted, som bliver smidt ud af indehaveren af en kendt kro i Nordjylland, der tilkalder landbetjenten. Og når værten kalder gæsten en båtnakke, og gæsten siger, at også jyder skal lære, hvilken temperatur en vin skal have, så kan det ikke blive meget bedre.

Når det oven i købet er en sandfærdig historie, som det retfærdigvis skal siges startede i Jyllands-Posten, men kørte videre her på siden af faglige hensyn til hotel/kro og turisme, har man er klar topscorer. Ca. 2.000 klikkede ind på den i sidste uge. En supplerende kommentar nåede næsten 1.000 klik et par dage senere.

På andenpladsen kom kommentaren om salget i SAS med overskriften ”Det er bare ikke godt nok SAS”, mens nr. tre handlede om en kvindelig pilot, som på sin facebook svarede en passager, der havde udtrykt tvivl om sikkerheden med en kvinde i cockpittet.

Top ti listen på standby. dk i sidste uge så således ud: 1. Hoteldirektør smed pensionistpar ud, 2. Ikke godt nok SAS, 3. Der er en kvindelig pilot i cockpittet, 4. Ny dom støtter rejsebureauerne, 5. Danske passagerer fik afbrudt deres krydstogt, 6. Lavprisslagsmål i Rold Skov, 7. Kendt profil i ukendt bureau, 8. Flyselskab beklager miljøfejl, 9. Kæmpe fragtfly lukkede Billund og 10. Københavns Lufthavns største rejselande.