- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Etihad etablerer ny flyalliance

Etihad Airways har præsenteret et nyt brand, som omfatter Etihad og fem af selskabets partnerselskaber i en gruppe, som vil synkronisere fartplaner og frequent flyer fordele i lighed med de tre store alliancer.

CEO Darwin Airline Maurizio Merlo, airberlin CEO Wolfgang Prock-Schauer, Etihad CEO James Hogan, Jet Airways CEO Cramer Ball, Air Serbia CEO Dane Kondić og Air Seychelles CEO Manoj Papa underskriver Etihad Airways Partners.

Etihad Airways har præsenteret et nyt brand, som omfatter Etihad og fem af selskabets partnerselskaber i en gruppe, som vil synkronisere fartplaner og frequent flyer fordele i lighed med de tre store alliancer.

Etihad Airways Partners vil fra starten inkludere Etihad Airways, airberlin, Air Serbia, Air Seychelles, indiske Jet Airways og Darwin Airline.

Abu Dhabi-baserede Etihad har aktieposter i hvert af partnerselskaberne, men i en udtalelse fra Etihad lyder det, at enhvert flyselskab kan blive Etihad Airways Partner, også selv om det er med i en eksisterende alliance. For eksempel er airberlin medlem i oneworld.

“Vi udvider vores forretningsmodel, hvilket vil resultere i synergier og øget effektivitet for de deltagense flyselskaber på den ene side og et forbedret rutenet og andre fordele for forbrugerne”, siger Etihads CEO James Hogan.

Etihad Airways Partners vil også få adgang til betydelig økonomi og driftsfordele med fælles salgsafdelinger på visse destinationer, fælles vedligehold og forsyninger og fælles pilotuddannelse og træning af kabinepersonale hos Etihad Airways i Abu Dhabi.