- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Etihad friede, men fik nej fra Lufthansa

LUFTFART: Derefter kastede det succesrige mellemøstlige flyselskab sin kærlighed på Airberlin, og den blev gengældt. Det samme skete med Alitalia.

James Hogan.

LUFTFART: Derefter kastede det succesrige mellemøstlige flyselskab sin kærlighed på Airberlin, og den blev gengældt. Det samme skete med Alitalia.

”Vi trykkede to gange i hånd til gensidig forståelse, men det blev pure stemt ned af bestyrelsen i Lufthansa”. (Siden har Lufthansa netop været Etihads hårdeste modstander i kampen om code shares med Airberlin, red.)

Sådan siger præsidenten for Etihad Airways, James Hogan, når han til ATW fortæller om selskabets satsning i Europa.

”Derefter satsede vi på Airberlin nu med over 30 mio. passagerer. Dengang var UK størst hos os, nu er det Tyskland. Blot er vi trætte af de tyske lufthavnsskatter og afgifter. Via code share fik vi adgang til Frankfurt og München, mens Düsseldorf er et stort hub. Havde vi ikke haft de store afgifter der, ville Airberlin have plus på bundlinjen i dag, ” fortsætter han.

Til et spørgsmål om, hvorfor man har investeret 49 procent i Alitalia, lyder svaret: ”Ganske enkelt fordi det er et selskab under den rigtige ledelse med rige muligheder. Vi stillede en række krav om indfrielse af gæld, personaleaftaler og krævede, at regeringen skulle rydder op i selskabet. Det er nu sket, og her fra april vil man blandt andet kunne se, at samtlige fly i Alitalia har fået helt nyt interiør.

Så er der nogen, der har sagt, at det er skævt Alitalia bliver i SkyTeam, og vi er i One World. Bare de bliver behandlet fair af Air France, må de gerne blive.”

Det brændende spørgsmål om Etihad vil gå videre og investere i flere europæiske flyselskaber (SAS har været nævnt), bliver ikke stillet ved denne lejlighed.