- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Etihad køber andel i JAT Airways

Det mellemøstlige flyselskab har indgået en foreløbig aftale med Serbiens regering om en mulig investering i det tabsgivende serbiske flyselskab. De to selskaber har allerede et omfattende code share samarbejde.

Serbien har brug for at slippe af med tabsgivende statsvirksomheder for at få styr på sit budgetunderskud  og sikre landet økonomisk vækst.

Tidligere forsøg på at privatisere JAT er mislykkedes på grund af manglende interesse for flyselskabet. Etihad, der er vokset hurtigt og har sikret sig aktionærindflydelse på adskillige europæiske flyselskaber, oplyser ikke noget om hvilken andel af JAT, man er interesseret i at overtage.

“De to flyselskaber indgår nu i nærmere forhandlinger om yderligere integration og hjælp til JAT for at sikre øget effektivitet, udvidet omsætning og reducerede omkostninger”, siger Etihads CEO James Hogan efter et møde i Beograd.

JAT flyver med 10 Boeing 737-300 og fire ATR 72-200 på 30 ruter i Europa og Mellemøsten.