- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Etihad og partnere rejser 500 millioner dollars

Etihad Airways, Etihad Airport Services, airberlin, Air Serbia, Air Seychelles, Alitalia og JetAirways har været fælles om at skaffe den nye investering.

Etihad Airways, Etihad Airport Services, airberlin, Air Serbia, Air Seychelles, Alitalia og JetAirways har været fælles om at skaffe den nye investering.

80% af midlerne skal gå til Etihad Airways, Etihad Airport Services, airberlin og Alitalia mens JetAirways får 16% og resten går til Air Serbia og Air Seychelles.

Midlerne skal hovedsageligt benyttes til investeringer i flyflåderne og refinansiering i forhold til hvert selskabs aktuelle behov.

Det er første gang Etihad Airways og selskabets partnere har hentet ny kapital i fællesskab. De fælles visioner og strategier for selskaberne blev præsenteret for finansieringsvirksomheder på en række møder i Abu Dhabi, Dubai og London. Her blev det voksende netværks koordination og økonomiske udviklingsinitiativer sammenholdt med de fælles behov og mulige synergier.

Etihad Airways har allerede rejst over 11 milliarder dollars fra mere end 80 finansieringsvirksomheder til brug for selskabets ekspansion.

CEO James Hogan: ”Succes’en med denne seneste kapitaludvidelse er en betydelig støtte til vores fælles vision og strategi fra de globale finansinstitutter. Nøgleområdet for vores partnerskab er at styrke omsætningen, reducere omkostningerne og finde ny synergi i vores forretningsområder”.

“Vi har allerede fundet betydelige fordele i fællesskabet – for eksempel i fælles IT platforme, fælles flyindkøb og fælles uddannelse – og næste skridt er den logiske udvidelse af vores voksende partnerskaber”.