- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU-hjælp til flyselskaberne

EU suspenderer slot-reglen for hele 2010, hvilket gør at selskaberne ikke er pligtige til at udnytte sine slots fuldt ud.

Reglerne betyder, at de selskaber, der har sikret sig start og landingsslots i en lufthavn, er prigtige til at udnytte dem alle i 80% af tilfældene, da de slots’ene ellers ville gå tabt, skriver business.dk.

 

Kampen om de bedste slots til de rette tider er intens, og det har gennem den seneste tid ført til, at flere flyselskaber har følt sig presset til at udnytte slots selv om passagertallet har været alt for lavt til at retfærdiggøre en flyvning netop da.

 

Suspensionen af reglen gør, at flyselskaberne kan tillade sig at justere deres fartplaner i 2010 uden at risikere at miste de slots, der ligger allerbedst og bevare dem indtil passagertallene stiger igen og flyene med de gode slots kan fyldes igen.

 

Ifølge transportminister Lars Barfoed er det den ekstraordinære markedssituation, der har fået EUs transportministre til at træffe afgørelsen. Slot-ordningen skal sikre konkurrencen, så alle udnytter deres afgange, men klimamæssigt er det uhensigtsmæssigt, at flyve med halvtomme fly.

 

Skrevet af Flemming Juul