- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU undersøger Air France-Delta-Alitalia dominans

LUFTFART: EU Kommissionen er blevet betænkelig ved, om en joint venture på transatlantiske ruter mellem USA og Europa er konkurrenceforvridende i en pulje bestående af Delta, Air France-KLM og Alitalia. Alt aftales mellem parterne, som deler på bundlinjen.

LUFTFART: EU Kommissionen er blevet betænkelig ved, om en joint venture på transatlantiske ruter mellem USA og Europa er konkurrenceforvridende i en pulje bestående af Delta, Air France-KLM og Alitalia. Alt aftales mellem parterne, som deler på bundlinjen.

Grænserne for monopol i luftfart er under nedbrydning. Selv om EU-Kommissionen nu ser ud til at have fået kolde fødder med de meget liberale tilladelser, der rent faktisk blev givet for et par år siden for atlantiske joint ventures mellem flere selskaber, går man alligevel forsigtigt til værks.

I første omgang er fokus sat på Sky Team, hvor samarbejdet i de såkaldte joint-ventures mellem Delta fra USA-siden og europæiske Air-France-KLM og Alitalia fra EU næsten slår de gamle monopoldage.

Alt aftales mellem parterne. Hvem flyver på hvilke ruter og hvornår. Hvad skal det koste for passagererne? Når året er omme deles plus på bundlinjen. Det gælder på ruter fra USA til Rom, Paris og Amsterdam.

Rent faktisk må de godt handle sådan i en Atlantic Plus Plus aftale, men det kan alligevel blive for meget af det gode. Sådan må det tolkes, at EU nu beder om at få eventuelle kommentarer.

Samtidig er andre flyselskaber tilbudt attraktive slots på begge sider Atlanten på ruterne Rom-New York og Rom-Amsterdam. Ligesom de tillader konkurrenterne at deltage i deres bonusprogrammer.

Begge dele er velkendt fra da SAS og Lufthansa næsten fik en slags monopol på ruteflyvning mellem Alperne og Nordkalotten i 15 år mod at tilbyde slots i Frankfurt og København og give adgang til deltagelse i deres bonusprogrammer. Bortset far en kort periode med Sterling Airways, var der ingen der skulle have noget klinket.

Hvis ikke der kommer afgørende indsigelser mod Sky Team selskaberne inden for en måned, er EU indstillet på at give grønt lys.