- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU undersøger om Lufthansas GDS-gebyrer er lovlige

TECHNOLOGY: Hvis EU-kommisionen kommer frem til, at gebyrerne ikke er i overensstemmelse med EU’s regler, vil det også få konsekvenser for British Airways og Iberia, der indfører gebyrer fra 1. november.

TECHNOLOGY: Hvis EU-kommisionen kommer frem til, at gebyrerne ikke er i overensstemmelse med EU’s regler, vil det også få konsekvenser for British Airways og Iberia, der indfører gebyrer fra 1. november.

I september 2015 indførte Lufthansa under megen bevågenhed et gebyr på 16 euro for booking af billetter i GDS-sytemerne. Bl.a. med det formål, at få kunderne til at gå direkte til Lufthansas egen hjemmeside i forbindelse med en booking.

Det samme forventer British Airways og Iberia at gøre fra 1. november, hvor et gebyr på 9,50 euro vil blive lagt på alle bookinger foretaget i GDS’en.

Det forhold vil EU-Kommissionen nu se nærmere på, skriver Travel Weekly, og det blev bekræftet af EU-kommisær for transport, Violeta Bulc, i en udtalelse til parlamentet.

“Kommissionen undersøger om distributionsgebyret på 16 euro, som Lufthansa Group har indført på bookinger foretaget gennem CRS (Computerised Reservation Systems), bryder med bestemmelser i forordningen EC 80/2009 vedrørende det adfærdskodeks, der er for CRS. Kommissionen arbejder hen imod en afsluttende vurdering, og der vil blive taget en beslutning, når den vurdering foreligger,” sagde Violeta Bulc.

EC 2009 regulativet skal sikre, at ‘lufttrafik for alle flyselskaber bliver vist på en ikke-diskriminerende måde på rejsebureauernes computerskærme … da disse distributionskanaler kan påvirke forbrugerens valg’.

The European Technology and Travel Services Association (ETTSA), som repræsenterer GDS-selskaberne og de store OTA’er (online travel agents) indgav en formel klage til EU-Kommissionen hurtigt efter, at gebyret var blevet indført.