- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europæisk passagerfly til Bagdad

Der skulle gå 20 år før et rutefly fra et europæisk flyselskab igen satte hjulene på irakisk asfalt.

Det skete søndag, da et fly fra det franske flyselskab Aigle Azur markerede dette vigtige fremskridt for Irak i landets genopbygning efter de lange krige, skriver ekstrabladet.dk.

 

Blandt de 112 passagerer ombord på Aigle Azurs Airbus A319, var den franske handelsminister Anne-Marie Idrac, som blev fulgt af en delegation af 40 franske forretningsfolk.

 

Ruteflyvninger fra Europa til Irak standsede i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait i 1990, men nu vil det franske flyselskab flyve til Bagdad to gange om ugen.

Skrevet af Flemming Juul