- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europa uberørt af kreditkrise

I følge TUI AGs bestyrelsesformand Michael Frenzel har frygten for en økonomisk nedtur ikke haft følelige konsekvenser for det europæiske rejsesalg.

”Vi har drøftet kreditkrisen indgående gennem den seneste tid. De amerikanske analytikere er chokerede over den voldsomme negative effekt på det amerikanske rejsemarked, mens vi i Europa ikke har mærket nogen målelig effekt i rejsebranchen”, siger han.

 

”Vores konklusion må være, at kunderne ønsker at rejse, at de vil fastholde deres ferier, og jeg tror, at det værste mere eller mindre er overstået”.

Og han bakkes op af chefen for den nyligt gennemførte fusion mellem TUI og First Choice, CEO Peter Lang, som understreger tilfredshed med salget i UK siden fusionen:

”Vores seneste tal viser en meget stærk efterspørgsel, og vi er overbevist om, at kunderne fortsat har lyst til at rejse, men muligvis vælger at spare på andre udgifter – for eksempel køb af ny bil”.

Skrevet af web-redaktionen