Første europæiske flyselskab med over otte millioner passagerer på en måned.
Ryanair har offentliggjort sine passagertal for juli og meddeler, at lavprisselskabet er det første europæiske flyselskab, som har transporteret over otte millioner passagerer i en enkelt måned. I forhold til juli sidste år er der tale om en vækst på 6%.
Gennem de seneste 12 måneder har Ryanair transporteret over 75 millioner passagerer.