- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ex-minister med i lavpristerminal

Flemming Hansen, der er tidligere transportminister, vil arbejde for alternativ lavpristerminal.

Den tidligere transportminister Flemming Hansen træder nu ind i kampen om en ny konkurrerende lavpristerminal i Københavns Lufthavn i Kastrup, skriver borsen.dk.

Han er netop indtrådt i bestyrelsen for Terminal A, som sidste sommer introducerede et projekt om en særlig lavpristerminal i Københavns Lufthavn for at tage kampen op mod lufthavnens hidtidige monopol.

  

Københavns Lufthavne har i første omgang afvist at leje de nødvendige arealer ud og er selv kommet på banen med et projekt for en lavpristerminal fra 2010 og med en investering i projektet på 200 mio. kr.

  

Terminal A har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at lufthavnen afviser at give mulighed for fri konkurrence.

  

Skrevet af Flemming Juul