- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fælles dansk-svensk luftrum

Til gavn for miljøet og glæde for de rejsende er Danmark og Sverige enedes om et fælles luftrum.

Det betyder en afslutning på de uhensigtsmæssigheder, som de nationale administrative opdelinger af luftrummene hidtil har medført, og som ofte har forlænget flyrejserne uden anden grund, skriver bt.dk.

 

Transportminister Lars Barfoed fortæller, at miljøet får en gevinst på 52.000 tons lavere CO2 udslip hvert år, og at flyselskaberne vil kunne spare 150 millioner kroner årligt på færre omkostninger og lavere brændstofforbrug.

 

De tidsmæssige besparelser er usikre, men vil blive betydelige, når hele EUs luftrum administreres under et, som det skal ifølge EUs Single Sky II.

Skrevet af Flemming Juul

Fælles dansk-svensk luftrum

Posted By Flemming Juul On In Nyheder | No Comments

Sverige og Danmark skal om få år have fælles luftrum til flytrafikken.

Et selskab, der ejes i fællesskab af danske Navair og svenske Luftfartsverket skal stå for styring af  flytrafikken over de to lande. Omkring 700 personer skal arbejde for det nye selskab, mens blot 50 personer – ledelsen og noget teknisk personale – skal være direkte ansat i selskabet.

 

Efter flere års forberedelser mener LFV og Naviair, at de er klar til at indgive ansøgninger til de respektive regeringer om at etablere selskabet, der skal styre flyveledningen i Kastrup, Sturup og Arlanda. Det handler også om betydelige miljøgevinster fordi flyselskaberne slipper for at flyve omveje.

 

I Europa har Belgien, Holland og Luxemburg, samt dele af Tyskland gennem nogen tid haft en fælles kontrolcentral for flytrafikken. Storbritannien og Irland har indledt forhandlinger om hvordan flytrafikken her kan samordnes mere effektivt og flere lande er på vej, skriver Dagens Industri.

 

Skrevet af Flemming Juul