- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fængselsdom for kartelaftale

British Airways-direktør skal otte måneder i ubetinget fængsel og betale en bøde på USD 20.000.

Han er blevet dømt som en af de betydende kræfter i det kartelsamarbejde mellem flere flyselskabers fragtafdelinger, som er kendt ulovligt.

 

Vicejustitsminister Scott D. Hammond siger efter dommen, at de der har været med til at aftale raterne har snydt amerikanske virksomheder og forbrugere og kommer til at stå til ansvar, skriver epn.dk.

 

Også SAS-datterselskabet SAS Cargo har deltaget i det ulovlige kartel sammen med  Air France, Cathay Pacific Airways, Japan Airlines, Korean Air Lines, Martinair, KLM og Qantas. De involverede hr erkendt og er af de amerikanske myndigheder ikendt sammenlagt USD 1,2 milliarder i bøder. SAS andel af bøden var 250 mio. kr. En tilsvarende møde fra EU er i vente.

 

Tidligere kommerciel direktør i British Airways World Cargo Keith Packer er den første, der blev dømt i sagen. Ved Distriktsdomstolen i Washington DC fik han otte måneders ubetinget fængsel samt en bøde på 20.000 dollars. Det var en tilståelsessag med relativt lav straf, men straframmen går op til 10 års fængsel.

Skrevet af Flemming Juul