- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færre benytter Øresundsbron

I går, søndag, fyldte Øresundsbron 12 år, men samtidig måtte man konstatere, at antallet af personer, der bruger den i tog eller bil er faldet de seneste fire år.

Siden 2008, da den daglige trafik var på 18.637 personer, er trafikken reduceret med 5,2%, så der i 2012 indtil videre blot har rejst 17.673 personer over broen pr. dag, skriver Sydsvenskan ifølge b.dk.

 

En af grundene skal ifølge analytiker hos Øresundsbron, Petra Aulin, søges i, at den svenske krone er steget, hvilket gør det mindre attraktivt for danskere at tage over broen for at handle. En anden grund kan ifølge informationschef i Skånetrafiken, Helene Holmquist, være, at der ikke længere bor så mange danskere i Sverige og at der ikke længere er så mange svenskere, der arbejder i Danmark.

 

Skrevet af Flemming Juul