- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færre briter på ferierejse

Næsten halvdelen af alle briter dropper ferierejsen de næste 12 måneder.

Det fremgår af en markedsundersøgelse, der er gennemført af marketingkonsulent virksomheden Accenture og viser, at 45% af de britiske familier ikke har planer om at rejse på ferie det kommende år.

 

Blandt de resterende 55% af respondenterne, som altså tænker på at rejse på ferie, vil de 21% ændre deres normale planer til ferier nærmere på hjemmet, mens 19% vil søge billigere hoteller end de plejer.

 

Det er ikke overraskende, at en billig flyrejse er afgørende for 67% af respondenterne, mens 38% også mener, at prisen er afgørende for valg af hotel, men her er der dog 26%, som lægger mest vægt på ’value for money’, mens 22% mener, at hotellets placering på destinationen er af størst betydning.

 

72% af de britiske turister checker hotellerne på internettet inden de vælger, mens turistbureauernes sites besøges af 57%

Skrevet af Flemming Juul