Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der 5% færre overnatninger i udlejede sommerhuse i 2010 end i 2009.
Carlos Villaro Lassen, der er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening mener, at årsagen må tilskrives finanskrisen. Han lægger vægt på, at husene blev lejet i kortere perioder og mens sommerferien gik godt, så blev vinterferien sparet væk, skriver ekstrabladet.dk.
Omkring en halv million færre udenlandske overnatninger var der i årets løb, og det svarer til et fald på 4%. Alene for det tyske klientel var der en nedgang på 346.000 overnatninger.
Carlos Villaro Lassen tror på fremgang i år, hvor bookingen tyder positivt, og han håber på flere huse til udlejning, fordi flere måtte gå forgæves sidste år i højsæsonen.