- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færre turister i Sverige

For andet år i træk faldt sommerturismen i Sverige. Antallet af overnatninger faldt med 1,9% i forhold til sidste år.

Overnatningerne fra udlandet faldt totalt med 2,8%. Samtidig steg antallet af besøgende fra fjerne lande med 6,9% og overnatningsindtægterne med 1,6%, skriver Tillväxtverket.

 

Overnatningerne fra Tyskland faldt med 5,6%. Antallet fra Danmark og Holland med 9,5 respektive 10,9%. Totalt reduceredes tallet fra det europæiske marked med 7,1%. Vækst fra både Norge (1,8%) og Finland (2,3%) bidrog til at overnatningerne fra Norden lå på samme niveau som sidste år.

 

Lyspunkterne stod gæsterne fra fjerne lande for. Det var især fra USA med et plus på 10,9%, Kina med et plus på 15,9% og øvrige Asien med et plus på 33,6%.

 

Selv om det totale volumen faldt, så fortsatte indtægterne på hoteller, feriebyer og vandrerhjem med at stige til i alt 5,4 milliarder svenske kroner.

Skrevet af Flemming Juul