- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Salget af rejser slår alle rekorder

Den regnvåde sommer sætter gang i danskernes rejselyst, og det mærkes hos rejsebureauerne.

Salget af charterture hos Apollo Rejser slår alle rekorder i de to første uger af august med 90 pct. solgte rejser, og salget af efterårs- og vinterferier går også strygende.

”Hvad gælder skolernes efterårsferie i uge 42, er 60 pct. af vores charterrejser solgt. Det svarer til, at omkring 1.800 rejser er solgt af de 3.000, vi har på hylderne. Men også billedet for vintersalget er eksplosivt allerede nu. 35 pct. af vores vinterrejser er solgt på nuværende tidspunkt mod 25 pct. på dette tidspunkt sidste år,” siger administrerende direktør Jan Lockhart hos Apollo Rejser i en pressemeddelelse.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 24. juli, 2007)

Skrevet af