Northwest Airlines, der flyver i konkursbeskyttelse, fremskynder pensioneringen af sine 12 ældre DC-10’ere. De erstattes på de atlantiske ruter med de moderne Airbus 330’ere.
I dag flyver Northwests DC-10’ere syv ruter – fra slutningen af oktober er der kun en DC-10’er tilbage, på den daglige rute mellem Minneapolis og Honolulu, sidste tur bliver i begyndelsen af januar.
Northwest tog DC-10 i brug i 1972 – og havde, da det gik højest, 45 eksemplarer af typen.