- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kun halvdelen fra SAS sagde ja til Cimber Air

Der er plads til 40 i kabinen hos det sønderjyske selskab, men da fristen udløb for SAS personalet havde kun halvdelen meldt sig under fanerne.

På trods af særdeles favorable vilkår for de kabineansatte i SAS, som risikerer at blive overflødige efter stop med Q 400, havde kun 20 meldt sig til at overgå til Cimber Air i en periode på 18 måneder, da fristen udkøb ved årsskiftet. Med fuld løn hos SAS og gardering mod afsked samt garanti for fast ansættelse for virkarer.



Bedre tilbud gives næppe nord for Alperne, men alligevel har det ikke formået at få tilstrækkeligt mange til at melde sig. Nu skal CAU, kabinepersonalets forening og SAS i forening prøve at nå frem til ansættelse af yderlige 20.



I modsat fald kan der efter, hvad man kan beregne sig til, blive tale om fritstilling. Alene af den grund, at SAS indtil efterfølgerne for Q 400 flåden er på plads ikke kan beskæftige det nuværende antal ansatte.

-ejv

Skrevet af