- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ole Egholm vil af med statens aktier i lufthavnen

Vi skal være stolte af "vores" lufthavn, ligesom den gang vi var stolte af at flyve på business class med SAS til Oslo for 4.500 kr., men vi kunne have tjent 6,1 mia. kr., mere end 1.000 kr. pr, person i hele Danmark, skriver han i læserbrev i dag.

Der er mange forskellige opfattelser af om det er rigtigt, at staten beholder sine 38 procent af aktierne i Københavns Lufthavn. To tredjedel af læserne i afstemningen i Take Off billiger beslutningen, men det gør Ole Egholm fra Wasteels Rejser bestemt ikke.

I et læserbrev i Berlingske i dag. “Det var en stor fejl af staten ikke at sælge. At staten ikke sælger, tjener tilsyneladende kun èt formål: At undgå konkurrence. Og priserne i lufthavnen er bestemt ikke samfundstjenlige,” skriver Egholm videre og giver nogle eksempler.

Det er dyrere at parkere i lufthavnen end på Rådhuspladsen, huslejerne for de erhvervsdrivende ligger over priserne på Strøget, og priserne for kunderne er nærmest utålelige. Der er ikke noget galt i at være god til at tjene penge, men der er noget rigtigt galt, når statens er garanten for det ved at sikre de facto monopol, hedder det videre i læserbrevet.

Skrevet af