- STANDBY.DK - https://standby.dk -

’Prisfusk’, siger Ryanair om nye brændstoftillæg

Der skulle kun gå seks timer før Air France-KLM fulgte Lufthansa og øgede billetpriserne med et brændstoftillæg og det skabte vrede hos lavprisselskabet Ryanair


Det irske lavprisselskab har derfor klaget til EUs konkurrencekommissær Neelie Kroes, og påstår, at der må foreligge en prisaftale mellem de to gigantselskaber, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters ifølge business.dk.

Ryanair mener ikke, at de næsten samtidige prisforhøjelser kan være gennemført uafhængigt af hinanden. Begge selskaber lagde 5 Euro på priserne 25. september med seks timers mellemrum.

Konkurrencekommissærens kontor bekræfter, at man har fået et brev fra Ryanair 4. oktober, og at EU-Kommissionen nu vil se nærmere på sagen.

Både Lufthansa og Air France KLM afviser, at de har nogen som helst prisaftale, skriver Reuters.

Skrevet af