- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Krydstogtselskab viger udenom piraterne

MSC Melody på vej fra Durban til Genua tør ikke løbe nogen risiko med over 1.000 passagerer og tager en omvej på 400 miles. - Debat om piraterne overhovedet kan gøre noget ved de store krydstogtskibe.

Netop nu løber en debat overalt i webmagasiner, ikke mindst i USA, om der er nogen grund til for krydstogtrederierne at frygte piraterne ud for Somalias kyst. Mange ser ud til at mene, at de store skibe med over 1.000 passagerer – flere i området har over 2.000 om bord – ikke løber nogen risiko. Ganske enkelt fordi piraterne ikke har tilstrækkeligt udstyr, og samtidig kan nogle af skibene sejle op til 25 knob, hvis det er nødvendigt.



Ikke desto mindre har MSC besluttet ikke at tage nogen chance med MSC Melody på vej fra Durban i Sydafrika til Genua i Italien. En tur på tre uger, som nu bliver lagt op. Der skal sejles 400 sømil mere, og ikke lægges til i Safaga i Egypten, tær på Luxor.



Til gengæld bliver der tid til et ophold på Seychellerne.



“Vi sætter altid passagererne og skibets sikkerhed over alt andet” hedder det i en officiel meddelelse fra rederiet.


Skrevet af