- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SF kræver svar om ansatte i Scandlines skæbne

Blækket er knap tørt på salgsaftalen for Scandlines før SF kræver svar fra minister.

Forbund vurderer, at de nye ejere vil spare 850 ansatte på lokale ruter



SF’s Ole Sohn vil nu have at vide, hvad der står i aftalen om salget af rederiet Scandlines, som sikrede den danske stat og de tyske jernbaner 11,6 milliarder kroner.



I fagforbundet 3F er faglig sekretær Morten Bach nervøs for, at rederiet om få år vil sige farvel til 850 ansatte på lokale ruter. Ved salget skrev de nye ejere ellers under på, at medarbejderne i Scandlines har arbejde de næste 40 måneder, men derefter er det også slut, vurderer Morten Bach. Ole Sohn vil derfor have transportminister Flemming Hansen (K) til at svare på en række spørgsmål.



– Salget vil også skabe økonomisk usikkerhed for søfolkene og deres familier. Derfor vil jeg nu undersøge, hvilke betingelser Transportministeriet og Deutsche Bundesbahn har sat ind i udbudsmaterialet. Det vil være for usselt, hvis de har slækket på bemandings- og sikkerhedsreglerne blot for at få en lidt højere pris, siger han til Berlingske.






Skrevet af