72 procent mente, at en ekstra regning for flybilletter til Grønlandsrejse var berettiget, men det mener Ankenævnet ikke.
Skal man kunne kompensere for fej i prisen for en flybillet ved at sende en ekstra regning ? Og skal kunden så betale denne ?
Det var essensen af månedens ankenævnssag, som vi også satte til afstemning i quick poll her på skærmen i fredags. Sagens fulde forløb kan man læse i den ny udgave af Take Off.
Men konklusionen hos Ankenævnet blev det modsatte, nemlig at kunden ikke skal betale mere. Nævnet skriver bl. a. : “da klageren ved rejseplanen er blevet tildelt et reservationsnummer og en pris, og således må anses for at have indgået en aftale med bureauet, har bureauet ifølge almindelige aftaleretlige principper ikke været berettiget til at forhøje den aftalte pris for rejsen.”
585 stemte her i ugens quick poll, 72 procent eller 417 mente, at man godt kunne eftersende en regning. 166 eller 28 procent mente til gengæld det samme som Ankenævnet.