Emne: Lufthavnens brugerafgifter
Lufthavnschefen for Esbjerg Lufthavn orienterede på et møde den 26. november 2003 Statens Luftfartsvæsen om at lufthavnen giver rabat til RyanAir på passagerafgiften, således at RyanAir alene betaler 38 kr. pr. passager, hvilket er en rabat på 57 kr. pr. passager i forhold til den passagerafgift der er opført i lufthavnens takstregulativ, der er godkendt af SLV, i henhold til Luftfartslovens §71, stk. 1. Denne rabat gives på trods af at de kriterier der er anvendt for at give rabatten ikke er fastsat i lufthavnens takstregulativ. SLV tilkendegav på mødet den 26. november 2003 overfor lufthavnschefen, at vi anser en sådan rabat for at være i strid med lufthavnens takstregulativ, og at en sådan rabat desuden ikke lever op til sædvanlige krav om at afgifterne skal være omkostningsrelaterede, ikke-diskriminerende og gennemskuelige.
På mødet den 26. november 2003 præsenterede lufthavnschefen samtidig SLV for tanker om et nyt koncept for fastsættelse af afgifterne på lufthavnen, som lufthavnen ønskede at undersøge nærmere, med den erklærede målsætning samtidig at bringe den ulovlige rabatordning for RyanAir til ophør. SLV vurderede, at de fremlagte tanker burde afprøves nærmere, hvorfor det blev aftalt at lufthavnen skulle udarbejde forslag på denne baggrund. I lyset af dette valgte SLV at afvente resultatet af dette arbejde før et eventuelt påbud om at ophøre med rabatordningen til RyanAir ville blive givet.
Lufthavnen og SLV har ved en række møder, den 17. februar 2004, 19. marts 2004 og 9. juni 2004, drøftet de foreløbige resultater af lufthavnens arbejde med at udarbejde den nye model for afgiftsfastsættelse. I forbindelse med møde mellem lufthavnen og SLV den 17. februar 2004 tilkendegav SLV overfor lufthavnschefen, at der skulle træffes en beslutning om den foreslåede models anvendelighed i løbet af 3-4 måneder. På mødet den 9. juni 2004 blev denne frist forlænget, således at der skulle træffes afgørelse i løbet af juni måned 2004.
På møde den 9. juni 2004 mellem lufthavnen og SLV præciserede SLV, at en eventuel alternativ model for fastsættelse af lufthavnsafgifter ikke kan afvige fra ICAO’s hovedprincipper. Det vil sige, at der:
1. Først skal der ske en identifikation af omkostninger på organisatoriske enheder indenfor lufthavnen;
2. Derefter skal omkostningerne fra de organisatoriske enheder fordeles til de tjenesteydelser som lufthavnens brugere får;
3. Sluttelig skal omkostningerne til disse tjenesteydelser henføres til de respektive lufthavnsafgifter.
Desuden præciserede SLV på mødet, at afgiftsberegningerne skal være gennemskuelige og at det er en klar forudsætning for en eventuel endelig godkendelse, at der er afholdt brugerkonsultationer med en positiv tilkendegivelse fra brugerne til anvendelsen af modellen. På baggrund af dette blev det aftalt at lufthavnen skulle udarbejde revideret forslag som skulle være SLV i hænde i midten af uge 25.
Den 16. juni 2004 modtog SLV revideret udkast til beregning og fastsættelse af takster på lufthavnen.
Efter at have gennemgået materialet er det vores vurdering at modellen, på det foreliggende grundlag, ikke lever op til ICAO’s basale principper for omkostningsidentifikation, omkostningsfordeling og afgiftsfastsættelse, således som de er beskrevet ovenfor. De væsentligste årsager til dette er, at lufthavnen godt nok har foretaget den sædvanlige identifikation af udgifterne på de organisatoriske enheder på lufthavnen, men tilsyneladende ikke har fordelt disse udgifter på de tjenesteydelser som lufthavnens brugere får. Lufthavnen har – ved hjælp af skønsmæssigt fastsatte fordelingsnøgler – henført de udgifter der er identificeret på de organisatoriske enheder til de enkelte brugere, fordelt på passagerafgifter og startafgifter, og har dermed sprunget leddet med at fordele omkostningerne til tjenesteydelser over. De anvendte fordelingsnøgler er desuden – efter vores vurdering – ofte ikke dækkende for typen af de udgifter der fordeles. Disse væsentlige mangler gør at udgiftsidentifikationen og –fordelingen bliver for unuancerede og resultatet dermed bliver ikke-gennemskueligt.
På denne baggrund kan vi ikke på det foreliggende grundlag godkende den foreslåede model.
I konsekvens heraf skal vi samtidig indskærpe for lufthavnen at vi mener at den rabat på passagerafgiften som ydes RyanAir ikke er i overensstemmelse med det af SLV godkendte takstregulativ for lufthavnen og derfor skal bringes til ophør. Desuden skal vi generelt indskærpe, at alle lufthavnens brugere skal betale alle de relevante afgifter der er anført i det af SLV godkendte takstregulativ, herunder bl.a. passagerafgifter, start- og landingsafgifter, opholdsafgifter, mv.
Rabat kan eventuelt ydes på tidsbegrænset basis såfremt kriterierne for opnåelse af rabat klart fremgår af det af SLV godkendte takstregulativ. SLV’s godkendelse af sådanne kriterier vil bl.a. være afhængig af at kriterierne er gennemskuelige, ikke-diskriminerende, at den af rabatten følgende manglende indtægtsdækning ikke væltes over på lufthavnens øvrige brugere og at ordningen ikke er i modstrid med konkurrenceretten og statsstøtteregler.
Sluttelig skal vi gøre opmærksom på at lufthavnen har en tidsbegrænset godkendelse, jf. SLV’s brev til lufthavnen af 20. februar 2004, til at forhøje passagerafgiften fra 95 kr. til 98. kr. Denne tilladelse udløb den 31. maj 2004, hvorfor passagerafgifterne herefter skal reguleres tilbage til deres oprindelig niveau.
Såfremt dette ikke allerede er sket, skal det ske senest med virkning fra 1. juli 2004.
SLV står selvfølgelig til rådighed for en eventuel mundtlig uddybning af ovenstående.